Allerede som barn havde Christian gjort sig bemærket ved sin finfølelse, sit vittige sind og sin hurtige opfattelsesevne på den ene side; på den anden side var han også labil og var kendt for sine store humørsvingninger. Christians positive sider blev tidligt undertrykt af den autoritære og dogmatiske opdrager Reventlow. Mere forståelse fandt Christian senere hos den oplyste lærer Reverdil, som introducerede den vordende konge for Voltaires tankeverden.
Christian var let at påvirke, hvilket skabte en vis usikkerhed ved hoffet og gjorde det næsten umuligt at føre en pålidelig politik: En person kunne blive favoriseret den ene dag, for så at blive afskediget den næste. For uanset kongens tilstand så var han den absolutte hersker.
Johann Martin Bernigeroth
Kobberstik, 1755
Bomann-Museum Celle
BGR00660
Som barn var Christian velbegavet, fantasifuld og elskede teater. Sin rolle som konge blev han overhovedet ikke forberedt på – en rolle, han hele sit liv forsøgte at undgå.
Jens Juel
Olie på lærred, 1789
Reproduktion
The Royal Danish Collection
De officielle malerier i kroningsornat skulle formidle et indtryk af kontinuerligt legitimeret kongemagt. På tidspunktet for dette billedes tilblivelse var Christians sindssygdom dog allerede brudt igennem, og det var hans søn, der regerede for ham.
Carl Christian Frederik Thomsen
Pennetegning, 2. halvdel af det 19. århundrede
Bomann-Museum Celle
BGR00765
Denne senere opståede tegning hentyder til Christians natlige udskejelser sammen med sin foretrukne svirebror Conrad Holck. Den unge konge turede rundt i Københavns gader og havde et forhold til den prostituerede Anne Cathrine Benthagen, kaldet Støvlet-Cathrine.