Mellem tillid og mistillid

Rollen som dronning ved en syg og ustabil konges side var Caroline Mathilde ikke forberedt på. Hvor svært det var for den 16-årige dronning at etablere sig, fremgår af brevene til hendes bror. Hoffet var ikke bare præget af Christians favoriserende styre, men også af spændinger mellem Christian og hans stedmor, idet hun forsøgte at promovere sin egen søn, Christians halvbror, som regent.

Efter i begyndelsen at have følt sig fremmed havde Caroline Mathilde endelig fundet sig en fortrolig i sin overhofmesterinde Louise von Plessen. Denne måtte dog forlade hoffet i foråret 1768, kort tid efter fødslen af den længe ventede tronfølger , hvilket isolerede Caroline Mathilde yderligere.

 

Håndskrevet brev fra Caroline Mathilde til sin bror Georg III.

Altona, 20. oktober 1766
Reproduktion
The Royal Archives, London © His Majesty King Charles III 2025
GEO/MAIN/52290

Louise von Plessen (1725–1799)

Andreas Brynich

Olie på lærred, 1742
Allgemeiner Hannoverscher Klosterfonds

Denne datter af en dansk gesandt havde allerede som ung pige været hofdame for Christians bedstemor, dronning Sophie Magdalene. Efter at hun tidligt var blevet enke, blev hun i 1766 overhofmesterinde for den unge dronning Caroline Mathilde. Hun vandt dennes fortrolighed, idet hun kritiserede Christians udskejelser, hvilket dog også hurtigt bragte hende i unåde. Hun flyttede til Celle, hvor hun genså Caroline Mathilde i 1772.

Arveprins Frederik (1753–1805)

Christopher Foltmar

Akvarel på gouache, omkring 1760
The Tansey Miniatures Foundation 11115

Også Christians fire år yngre stedbror ansås for at være bagefter i sin intellektuelle udvikling. Årsagen er muligvis at finde i faderen Fredrik V's skavanker. Denne tillagde sig tidligt en udsvævende livsstil med seksuelle udskejelser og et excessivt alkoholindtag og døde som bare 42-årig af følgerne af sin drikfældighed.

 

Juliane Marie von Braunschweig-Wolfenbüttel (1729–1796)

Carl Gustav Pilo

Olie på lærred, omkring 1752
Bomann-Museum Celle/Byen Celle
BM00737

Da Christian var tre år gammel, døde hans mor under sit sjette svangerskab. Kort efter giftede hans far sig med welferprinsessen Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Efter et år bragte hun Christians stedbror, Frederik, til verden, som hun håbede på som tronfølger, hvorfor Christian forblev fremmed for hende.