Hun red i herretøj, var gift med en psykisk labil konge og elskede en revolutionær læge: den danske dronning Caroline Mathilde.
London, København og Celle blev prinsessens stationer i livet. Hun var af den sydtyske slægt welferne og voksede op i England under den hannoveransk-britiske personalunion. Som 15-årig blev hun bortgiftet til Danmark. Hun levede sit korte liv i en tid med samfundsomvæltninger, der var præget af håb om forandringer, og blev mødt med velvilje på grund af sit engelske ophav, hvilket dog også indebar et vist forventningspres.
En kærlighedsaffære med den kongelige livlæge og reformator, Johann Friedrich Struensee, skulle vise sig at blive skæbnesvanger for Caroline Mathilde. Sammen havde de vovet det eksperiment på udramatisk vis at revolutionere den danske stat fra at være et absolutistisk monarki til at blive et oplyst samfund – et forehavende, der skulle få et tragisk endeligt.
Struensee blev henrettet i København i 1772. Caroline Mathilde levede i eksil i den forhenværende welfiske residensby Celle, hvor hun døde d. 10. maj 1775 kun 23 år gammel.
Peder Als
Olie på lærred, 1770
Privateje
Den danske hofmaler Peder Als fik til opgave at male dette billede i anledning af faneindvielsen i Traventhal, Holsten, den 20. juli 1770. Billedet skulle formidle indtrykket af „et fruentimmer og en dronning“.