Med en hofstat og en hofholdning på over 50 personer levede Caroline Mathilde i overensstemmelse med sin rang som dronning. Hun holdt ofte åbent taffel ved hoffet, hvor udvalgte gæster fik lov til at overvære måltidet. På volden omkring slottet lod hun telte slå op, hvor der blev afholdt små teceremonier.
Dronningen var midtpunktet i byens selskabsliv blandt adlen, hvortil hørte Celles bykommandant, prins Ernst af Mecklenburg-Strelitz. Caroline Mathildes nærmeste fortrolige var hendes forhenværende overhofmesterinde fra tiden i København, Luise von Plessen, som hun blev genforenet med i Celle, samt sin søster Augusta.
Hendes største bekymring var dog hendes børn, især kronprinsen.
Konge af Storbritannien og Irland og kurfyrste af Hannover
Malet efter et værk af Johann Zoffany, 1771
Olie på lærred, omkring 1775
Bomann-Museum Celle / Stadt Celle
BM01255/ST
Georg intervenerede, da hans søster efter sin skilsmisse skulle interneres på det afsidesliggende Aalborghus Slot i Nordjylland, og anviste, at hun i stedet skulle tage ophold på slottet i Celle. De to søskende forblev i tæt skriftlig kontakt indtil Caroline Mathildes død.
Olie på lærred, omkring 1775
Bomann-Museum Celle
BM00130
Broren til den engelske dronning Charlotte – Georg III.'s hustru – indtrådte som ung i den kurhannoveranske hær. Allerede i 1762 blev han kommandør i infanteriregimentet, der var udstationeret i Celle, samt byens guvernør. I haven, der hører til det palæ, han opførte i Prinzengarten, kan man i dag se den mindesten, han lod sætte til ære for sin (fjernere) svigerinde Caroline Mathilde.
Papir, blæk, 11.08.1773
Bomann-Museum Celle
0021358
I sin skrivelse henvender en godsejer (?) fra Bodenwerder (ca. 60 km syd for Hannover) sig til sekretæren i "landbrugsselskabet", der blev stiftet i Celle i 1763. Han anpriser kvaliteten af sin frugt og beder om at få kontakt til Caroline Mathildes hof, da han gerne vil tilbyde dronningens køkken æbler og tørret frugt.
Trykt silke, 1772
Bomann Museum Celle
TA03924, TA03925
Caroline Mathilde fik en håbefuld velkomst ved sit ceremonielle indtog i Celle. Celles befolkning bar vivat-bånd med hendes monogram og den kongelige krone. Deres dedikationer vidner om den store glæde, som ankomsten af en dronning betød for byens borgere.
Inskriptionerne lyder:
'Hele cellen jubler, borgerne synger: Hil dronningen, som bringer lykke og velsignelse!'
'Han, som ikke bærer fordærvet saft i tyske årer, for hvem hjertet stadig slår efter den gamle prøve, han sværger ved Georgs skjold: Længe leve Carolin, Mathilde!'
Få år efter Caroline Matildes død bestilte regional repræsentation og ridderskabet fra det tidligere fyrstendømme Lüneburg et monument hos den betydningsfulde billedhugger og maler Adam Friedrich Oeser. Det skulle laves til et af dronningens yndlingssteder, den franske have, hvor det blev rejst i 1784.
Den allegoriske skildring viser dronningens portræt på en dekoreret urne. Kvindefigurerne symboliserer dronningens uskyld og det hannoveranske folks kærlighed til hende.
Carl Daniel Voigts
Akvarel og gouache på elfenben, 1773
Reproduktion
© Royal Collection Enterprises Limited 2024 | Royal Collection Trust (RCIN 420621)
(som Caroline Mathilde med kronprins Frederik)
Dette miniaturebillede opstod under Caroline Mathildes ophold i Celle. Det er derfor nærliggende at antage, at barnet er Sophie von Bennigsen (1769–1850). Det var en pige, som dronningen havde taget til sig som sit plejebarn, og som hun forsørgede af sine egne private midler. Pigen var datter af enkemanden, officer Levin August von Bennigsen.
Carl Daniel Voigts
Akvarel og gouache på elfenben, 1773
Bomann-Museum Celle
BM00454
Kobberstikkeren og portrætmaleren Voigts arbejdede mellem 1773 og 1777 i Celle, hvor han malede flere miniatureportrætter af dronningen. Medaljonen viser et varieret udsnit af det firkantede portræt med venstrevendt overkrop. Hoved, hårsmykke og den usædvanlige halskæde er næsten identiske på de to illustrationer.
Papir, tryk, læderindbundet
Lüneburg, 1767
Landschaft des vormaligen Fürstentums Lüneburg (Regional repræsentation fra det tidligere fyrstendømme Lüneburg)
0024506
Ifølge en gammel note benyttede Caroline Mathilde bogen i 1772 under sit ophold i Göhrde. På en side, der blev tilføjet i det 19. århundrede, findes en tilsvarende håndskrevet note.
"Hendes Majestæt, Dronning Caroline Mathilde von Dänemarck, har med sin egen hånd markeret de vers i denne bog, som gav hende særlig trøst og håb. De smukke passager, der er noteret, er et sigende bevis på den fejlbedømte dronnings fromhed - må de også her blive betragtet af alle som et bevis på hendes uskyld!"