Fattiglæge i Altona

Struensee blev født i Halle i 1737. Fromhed, strenghed og pligtfølelse prægede hans opdragelse og uddannelse på Franckesche Stiftungen. Efter et medicinstudium fulgte han som 20-årig med sin far til Altona, der dengang var dansk.  Som fysikus (stadslæge) og fattiglæge i byen Altona og for landområdet Herrschaft Pinneberg havde Struensee held med at bekæmpe udbredelsen af epidemier gennem en forbedret hygiejne, og han indførte koppevaccinationen.

I modsætning til de fleste af sine kollegaer opsøgte Struensee også sine patienter under selv de elendigste forhold og behandlede mange gratis. Han udviklede en ny opfattelse af smittespredning, der beroede på iagttagelse og erfaring, og afviste den overleverede lære om kropsvæskerne som overtro. 

Johann Friedrich Struensee (1737–1772)

Ukendt kunstner

Olie på lærred, omkring 1768
Bomann-Museum Celle
BM00443

Maleriet, som i 1959 blev erhvervet fra den danske antikvar Svend Aage Meyers samling, viser Struensee, muligvis stadig fra hans tid i Altona.  

 

„En læges tanker om et lands affolkning“

Tryk, 1763
Bomann-Museum Celle
Bibliotek, Sven Aage Meyer-samlingen

I et anonymt indlæg offentliggjort i det hamborgske månedsskrift “Zum Nutzen und Vergnügen“ (“Til nytte og fornøjelse“) rettede Struensee en kritik mod den høje dødelighed i befolkningen, som han mente var en følge af medicinsk uvidenhed, overtroiske forestillinger, utilstrækkelig fødselshjælp samt manglende spædbørnsomsorg og hygiejne. Allerede her krævede han statslige reformer i sundhedsvæsenet.

 

Adam Struensee (1708–1791)

Johann Christian Gottfried Fritzsch

Kobberstik, 2. halvdel af det 18. århundrede
Bomann-Museum Celle
BGR00557

Adam Struensee var først præst i Halle og teologiprofessor på byens universitet. I 1757 blev han udnævnt til provst i danske Altona. To år senere blev han kongelig generalsuperintendent for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Han var overvejende afvisende over for at lade tidens opklaringstanker få indflydelse på kirken.  

 

Carl August Struensee (1735–1804)

Kobberstik, 2. halvdel af det 18. århundrede
Bomann-Museum Celle
BGR00558

Johann Friedrich Struensees to år ældre bror Carl Augusts evner lå inden for matematik og filosofi. I 1769 hentede Struensee ham til København, hvor han hjalp sin bror med at reformere det danske finansvæsen. Efter Struensees fald blev han finansminister i Preussen.