I løbet af det 18. århundrede skete der en betydelig social omvæltning i Europa. Århundredgamle sociale strukturer og idealet om enevælde, som havde eksisteret siden barokken, blev gradvist erstattet af oplysningstidens ideer.
Hjernen blev centrum for handling, og der blev sat spørgsmålstegn ved eksisterende overbevisninger og menneskets rolle som individ i samfundet. I medicinsk forstand udviklede der sig en ændret forståelse af krop og sind. Det gav anledning til et helt nyt syn på verden og mennesket, som lagde grunden til udviklingen af borger- og menneskerettigheder.
Denne udvikling, som langsomt tog fart på Struensees tid, afspejlede sig også i tankerne om børneopdragelse. Især Rousseaus roman »Emile eller om opdragelse« satte nye standarder for »naturlig opdragelse«. Børn skulle opdrages gennem deres egne erfaringer og ikke gennem lærebøger.
erfaring
EN NY MÅDE AT UNDERVISE PÅ
Uddannelse og opdragelse blev anerkendt som de vigtigste instrumenter til at forme det menneskelige sind og skabe kritiske, selvbevidste borgere. Derfor skulle der også undervises i nyttige færdigheder som fremmedsprog og naturvidenskab i stedet for kedelig indlæring af livsfjerne principper. Den nye undervisning var baseret på praktiske erfaringer som f.eks. udflugter og illustrerede undervisningsmaterialer.
opdage
ÅBEN FOR NYE IDEER
Oplysningsfilosofferne krævede, at fornuften og den personlige praktiske erfaring skulle danne grundlag for dømmekraften: Det betyder på den ene side at observere ting omkring os, indsamle og organisere dem, men på den anden side også at få nye oplevelser, rejse og lære ting at kende, som endnu er ukendte.
deling
VIDEN VOKSER OG ÅBNER SIG FOR ALLE
Mens viden tidligere kun var tilgængelig for nogle få, blev den mere mangfoldig i løbet af oplysningstiden og blev i stigende grad orienteret mod livets realiteter. Flere mennesker blev i stand til at læse tyske tekster, og illustrationer blev brugt til at visualisere dem. Mens encyklopædien stadig formidlede et billede af selvstændighed, forstår vi i dag registreringen af verden som et endeløst projekt.
16. og 17. århundrede
Katekismen:
Principper for religion og udøvelse af tro
18. århundrede
Encyklopædien:
Viden om verden samles af flere forfattere
19. århundrede
Tekniske og generelle encyklopædier:
Specialisering og klarhed
20. og 21. århundrede
Wikipedia: en åben, gratis encyklopædi, der konstant forbedres af alle