„Struensees runde bord“ i Altona

På Struensees tid var Altona den næststørste by i det danske kongerige. Beliggenheden tæt på Hamborg og det, at der ikke var nogen lavstvang, fremmede byens økonomiske opsving og skabte et åndsliv, der var præget af tolerance.

Struensees lejebolig i Altona blev et mødested for selskabelige sammenkomster og tankeudveksling i oplysningens ånd. Han indbød til middagsselskab, hvor folk kunne mødes omkring et simpelt måltid: Her mødtes fremskridtsvenlige læger, lærte, dannede militærfolk, erhvervsdrivende, kunstnere og skuespillere – mennesker, der havde fået udvidet deres horisont på rejser og gennem nye erfaringer, og som førte kritiske diskussioner og udvekslede nye ideer med hinanden.

Galleri i Baumhaus i Hamborg

Told-, børs-, koncert- og erhvervsbygningen i Hamborgs nye bydel var et afholdt mødested for selskabeligt samvær med udsigt til havnen. På billedet ses Herder, Lessing og Klopstock afbildet. Også Struensee mødtes her med venner til en god diskussion og et spil skak.

Hermann Samuel Reimarus (1694–1768)

Den ansete hamborgske professor for orientalske sprog og religionsfilosofi og rektor for Johanneum arbejdede i hemmelighed på et brisant bibelkritisk skrift. Som nær ven af dennes søn var Struensee en af de få, der fik kendskab hertil.

Johann Albert Reimarus (1729–1814)

Sønnen af denne lærde Hamborgprofessor studerede medicin i Göttingen, London og Leiden og udviklede en moderne forståelse for medicin og naturvidenskab. Han indførte koppevaccinationen i Hamborg og sørgede for gennem sin virksomhed som publicist at udbrede kendskabet til nye opfindelser, f.eks. lynaflederen fra England.

Georg Hartung Gerson (død 1801)

Struensees ven, Georg Hartog Gerson, ligger begravet på den jødiske kirkegård i Hamburg-Ohlsdorf – af ham har man ikke fundet noget portræt. Den jødiske fattiglæge forskede i smitteveje ved spredningen af epidemier samt vaccinemetoder.

Johann Bernhard Basedow (1724–1790)

Denne teolog, pædagog og forfatter fra Hamborg fik på grund af sine kritiske publikationer frataget sit professorat på det danske ridderakademi i Sorø  og blev forflyttet til gymnasiet Christianeum i Altona. Hans fremsynede pædagogiske holdninger har præget den pædagogiske tænkning og didaktikken helt op til i dag.

Gotthold Ephraim Lessing (1729–1781)

Denne betydelige digter fra oplysningstiden kom i 1767 som dramaturg til det nystiftede Hamburger Nationaltheater am Gänsemarkt – som blev drevet af velhavende borgere, ikke af adlen. Med Lessing, der var begyndt som medicinstuderende, udvekslede Struensee ikke bare synspunkter om teateret, men også om udbredelsen af epidemier. 

Schack Carl Rantzau (1717–1789)

En anden af Struensees gæster var officeren og den holstenske godsejer Schack Carl Rantzau¸ hvis hustru Struensee havde helbredt for kopper. Han levede et ret eventyrligt liv, opsagde ofte en stilling for at tage sig en ny og skiftede hyppigt politisk ståsted. Rantzau understøttede Struensees ansættelse ved hoffet i København – og sluttede sig senere til sammensværgelsen imod ham.