Struensee kunne vinde den unge konge for sine ideer om en stat præget af oplysningstidens tanker med de reformer, det indebar. Dermed fik Christian en opgave og levede for første gang op til rollen som et handlingsorienteret statsoverhoved.
I begyndelsen anså Caroline Mathilde Struensee for at være endnu en af hendes mands favoriserede kammerater. Det var først efter, at kongen havde insisteret på det, at de to kom i kontakt med hinanden. Da Struensee bestræbte sig på at forbedre forholdet mellem kongeparret og med succes havde vaccineret kronprinsen mod kopper, fattede også Caroline Mathilde tillid til ham, og de udviklede hurtigt et nært forhold til hinanden.
Struensees borgerlige livssyn gjorde det muligt for kongeparret at agere mere frit, hvilket oplevedes som en kærkommen forandring. Kongen, dronningen og livlægen trak sig tilbage fra hoffet for at tilbringe tid på landet, når som helst det var muligt. Struensees adgang til regentparret åbnede snart muligheden for, at han med diverse reformbestræbelser kunne gøre sin indflydelse gældende over for den danske regering.
Jens Juel
Olie på lærred, 1771
Bomann-Museum Celle / Stadt Celle BM00895/ST
Maleriet af den danske hofmaler Jens Juel skildrer følsomt kongens smalle ansigt med fine træk.
Jens Juel
Olie på lærred, 1771
Bomann-Museum Celle / Stadt Celle BM00896/ST Caroline Mathilde bærer - ligesom Struensee - Mathilde-ordenen, som hun grundlagde.
Jens Juel
Olie på lærred, 1771
Bomann-Museum Celle / Stadt Celle BM00897/ST Kongeparret og den borgerlige ven blev af den danske hofmaler afbildet i tre lige store malerier - alene det var en krænkelse.