Ønsket om „naturlighed“

Kolonialismen og den voldelige erobring af nye landområder uden for Europa gjorde, at der i det 18. århundrede opstod en omfattende interesse for at forstå (og underlægge sig) fauna og flora – „naturlighed“ blev et ideal. Her drejede det sig ikke på nogen måde om det uberørte landskab, men om et skabt billede af naturen som modsætning til hoffets (og kulturens) kunstige verden. Det var længslen efter det, der fik kongeparret og Struensee til at tilbringe sommeren på landet med kun et meget lille følge. I 1770 fandt der intense forhandlinger om Struensees reformideer sted på slottet Traventhal, i 1771 fulgte tilbagetrækningen til Hirschholm Slot, hvor Struensee udtænkte de fleste af sine reformer. Hen over sommeren levede denne „Ménage à trois" med den kortvarige illusion om privat lykke.

Kew Palace, “The Dutch House”

Stålstik, radering, 19. århundrede
Reproduktion

© Royal Collection Enterprises Limited 2024 | Royal Collection Trust (RCIN 702969) „Dutch House“ er den ældste og en af de få stadig eksisterende bygninger i Kew Gardens. Georg III., der foretrak livet på landet frem for hoflivet, blev uddannet her, og benyttede senere Kew Palace som sommerresidens med sin familie.

 

Queen Charlotte’s Cottage, Kew Gardens

Queen Charlotte’s Cottage blev indrettet som „landligt tilflugtssted“ („rustic retreat“) af dronning Charlotte (Caroline Matildas svigerinde) personligt. Indtil hendes død i 1818 blev det benyttet som udflugtsmål af den kongelige familie og var et af Georg III.'s foretrukne opholdssteder.

Caroline Mathilde, ridende i herresadel

Kobberstik, efter 1771
Bomann-Museum Celle
BGR00646

Caroline Mathilde lærte at ride efter råd fra Struensee – som bevægelsesterapi mod hendes depressive sindsstemning. Efter kun kort tid i damesadel skiftede hun til herresadel for at kunne ride mere sportspræget. Disse rideture i skrævende stilling iført herretøj skadede dog dronningens anseelse betydeligt.

Skrin med tørrede knopper af mosroser fra Caroline Mathildes dødsbo

Maleri på papir og pap; rose, 18. århundrede
Stiftung Schloss Marienburg
0682

Caroline Mathilde yndede at opholde sig i byens adelige haver, Lescourscher Garten eller Französischer Garten. Ifølge overleveringen blev de tørrede rosenknopper indsamlet her af dronningen.

Tedåse med gartner

Porcelæn, 1770
Museum Schloss Fürstenberg
0768

Begejstringen for flora og fauna kom også til udtryk i hverdagens genstande: På tedåsen er der afbildet en gartner under podning – en form for planteforædling med henblik på at formere eller bevare planter, navnlig pryd- og frugttræer, der besidder de ønskede egenskaber.

Vifter med „Watteau-maleri“ fra Caroline Mathildes dødsbo

Ben, legeringer, perlemorindlæg, silke, glas eller ædelsten, papir, 18. århundrede
Stiftung Schloss Marienburg
0768

Midt på denne håndmalede vifte er den øverste gud Zeus afbildet som yngling ved siden af Venus, gudinden for skønhed. Zeus er omgivet af putti og svaner i en kunstfærdigt arrangeret „natur“, indrammet af frugt-stilleben og blomsterranker.