I takt med sin succes fik Struensee på Caroline Mathildes foranledning også mere ansvar for kronprinsens opvækst. Struensee forordnede det svagelige barn en enkel levevis og opdrog det til at have en selvstændig holdning i overensstemmelse med oplysningstidens filosofi. Frederik voksede op på landet sammen med en legekammerat fra borgerskabet. Meningen var, at han sammen med denne skulle samle erfaringer, legende og uforstyrret. Der blev kun grebet ind i farlige situationer. Dette var uhørt, navnlig da der var tale om en så vigtig person som kronprinsen, hvis sunde opvækst var af afgørende betydning for den senere tronfølge. Situationen blev således betragtet med mistro af befolkningen. Senere beskyldte man Struensee for at have prøvet at tage livet af ham. Men han havde faktisk gjort prinsens opvækst bedre.
Georg Haas Kobberstik, 1772 Reproduktion Statens Museum for Kunst (KKSgb10969) Kronprins Frederik og Carl leger med en hund. På disse kobberstik fremstilles Frederik konsekvent uden kongelige symboler og „på lige fod“ med sin borgerlige legekammerat. Grundlaget for Struensees opdragelsesmetoder var princippet om „naturlighed“. Børnene skulle lære gennem egne erfaringer og opdrages til at klare sig selv.
Georg Haas
Kobberstik, 1772
Reproduktion
Statens Museum for Kunst (KKSgb6661)
Kronprins Frederik og hans legekammerat Carl bygger en borg af fire stole og to skamler. Kobberstikket hører til en serie af stik, som Struensee tog initiativ til under opholdet på Hirschholm Slot med det formål at vinde offentlighedens gehør for kronprinsens opdragelse.
Radering, 1768
Reproduktion
Historisk Kronologisk Samling, Det Kongelige Bibliotek
Ligesom livet ved hoffet var en fødsel af et kongeligt barn ikke nogen privat begivenhed. Til stede var et utal af hofembedsmænd, gejstlige samt tjenestefolk. Raderingen forestiller Caroline Mathilde i barselsseng efter fødslen af kronprinsen, omgivet af sin hofstat.
Peder Als Akvarel, 1771 Reproduktion Statens Museum for Kunst (KKSgb5000) Akvarellen viser dronningen med en afslappet holdning og uden kongelige symboler sammen med kronprinsen på Hirschholm Slot. Motivet afspejler ønsket om at frigøre sig fra hoffets adfærdsnormer, ligesom også ideen om en personlig binding mellem mor og barn skinner igennem, hvilket bestemt ikke var normalt for en kongefamilie.