Mellem konge og livlæge

Struensee håndterede Christians psykiske forfatning og Caroline Mathildes depression, som hun havde udviklet som en følge af hendes isolation ved hoffet, med indfølingsevne og forstod at sætte sig ind i deres særlige situation. Samtidig opnåede han, hvad ingen ved Københavns hof havde troet muligt: Han forsonede regentparret, som siden kronprinsens fødsel var blevet mere og mere fremmedgjorte og fjendtligt indstillede over for hinanden. Herved styrkede Struensee ikke bare sin egen, men også Caroline Mathildes position ved hoffet, idet det nu var blevet lettere for hende at øve indflydelse på kongen. Mellem dronningen og hendes livlæge udviklede der sig – tolereret af kongen – en kærlighedsaffære, der efterhånden blev kendt i offentligheden.