Smædeskrifter havde allerede i det 15. århundrede været et enkelt og hurtigt middel til udbredelse af information og til påvirkning af den offentlige mening. Med ophævelse af censuren kunne de oftest anonyme forfattere bestemme over indholdet uden indblanding fra en kontrolinstans. Allerede på dette tidspunkt offentliggjordes en lang række skrifter mod ham fra embedsmandskredse i København, som han imidlertid ikke reagerede på.
Senest efter Struensees åbenlyse magtovertagelse via embedet som gehejmekabinetsminister gjorde Struensees modstandere brug af smædeskrifter i en regulær fake news-kampagne og mobiliserede befolkningen med falske beskyldninger mod ham og dronningen. Under processen og de efterfølgende henrettelser tjente falske nyheder desuden som et moraliserende værktøj og til genoprettelse af den „gamle ordning“.
Dansk træsnit, 1772 eller senere
Trykker: Johann Rudolph Thiele, København
Bomann-Museum Celle
BGR00794
Ydmygende skrifter mod Caroline Mathilde blev ligeledes offentliggjort. Her skrives der hånligt om hendes ridevaner. Illustrationen viser hende på hest i mindre repræsentativ stil, mens Struensee er afbildet til venstre som fange. Mellem dem står der en amme med den fælles datter Louise Augusta.
Dansk kobberstik, efter januar 1772
Trykker: Johann Rudolph Thiele, København
Bomann-Museum Celle
BGR00792
Trykkerne af sådanne pjecer tjente mange penge på især sensationelle og uhyggelige pjecer. Dette stik spiller på Struensees dametække og hans affære med dronningen. Teksten giver indtrykket af, at Struensee selv taler og bekræfter at have fortjent sin arrestation.
Dansk træsnit efter Terkel Kleve, efter april 1770
Bomann-Museum Celle
BGR00703
Karikaturen ser bort fra fortællende billedelementer og viser kun Struensees profil. Hans ansigtstræk fremstår hadefulde, den lange buede næse videregiver en antisemitisk stereotyp, som var kendt helt tilbage fra middelalderen. Denne simple fremstilling var særlig enkel at producere og kunne sælges billigt.
(„Det store sorgsæt“)
Dansk kobberstik, efter januar 1772
Trykker: Johann Rudolph Thiele, København
Bomann-Museum Celle
BGR00509
Struensees reformer, der skulle hjælpe eneforsørgende mødre, børn født uden for ægteskabet samt ugifte kvinder, fremmede i offentlighedens øjne usædelig livsførelse og prostitution. På løbesedlen ses en kvinde, der stående på en stige sætter en ekstra høj paryk på hovedet af en prostitueret. Den satiriske tekst appellerer til prostituerede om at sørge over deres tilfangetagne "beskytter" Struensee.
Johanna Dorothea Philipp, født Sysang
Tysk kobberstik, efter 1772
Bomann-Museum Celle
BGR00641
Denne særligt udførlige løbeseddel skildrer nogle af anklagerne mod Struensee. Han sidder på tronen, gribende ud efter kronen, omgivet af rigdomme. I baggrunden står Justitia, retfærdighedens gudinde, med bind for øjnene og med vægt og bøddelsværd – teksten formaner ham om ikke at berige sig. Den afbildede dreng lagt i kæder siddende i et hul spiller på opdragelsen af kronprinsen, som Struensee ifølge rygterne skulle have mishandlet.
Silke, 2. hlv. 18. årh.
The Royal Danish Collection
131-4 (eller 131-5)
Strømpebåndene var en gave til Caroline Mathilde fra Struensee. I processen mod Struensee tjente de som „bevismateriale“, der understøttede påstanden om en uægteskabelig forbindelse. De udgjorde en del af sagens akter, der var hemmeligholdt helt op til 1960'erne.
Kobber, efter 1771
Bomann-Museum Celle
0028596
Filmen viser, hvordan en dansk skillingemønt blev lavet om som en hån mod Caroline Mathilde: På møntens forside kradsede man dele af Christian VII.'s dobbeltmonogram væk, så der kun var et billede af en vagina tilbage. På bagsiden blev den indprægede værdi med årstallet 1771 kradset væk, så „1 Danske K“ stod tilbage; en kvindefjendsk fornærmelse vendt mod dronningen. Tidspunktet for møntens omforandring er ukendt.