„Inkvisitionsdomstolen“ mod Struensee bestod udelukkende af modstandere af den anklagede – deres dom stod fast fra begyndelsen. De vigtigste anklagepunkter var Struensees affære med dronningen, beskyldningerne om, at han havde mishandlet kronprinsen og havde villet slå ham ihjel samt at Struensee skulle være skyld i kongens utilregnelighed. Struensees forsvarsskrift blev der ikke taget hensyn til.
Dommen mod ham og Brandt lød på dødsstraf på grund af majestætsfornærmelse og blev fuldbyrdet offentligt d. 28. april i København. Begge fik den højre hånd hugget af, før de blev halshugget. Bagefter blev deres kroppe parteret og lagt på hjul og stejle til offentligt skue. Den grusomme fremvisning tjente til skræk og advarsel og var en magtdemonstration sat i værk af det system, som Struensee havde forsøgt at revolutionere.
Dansk kobberstik, april 1772
Bomann-Museum Celle
BGR00757
Enevold Brandts afhuggede hoved vises frem for publikum. Motivet havde til formål at opretholde stemningen mod den angiveligt medsammensvorne Brandt, hvis skyld og straf der begyndte at opstå tvivl om i offentligheden.
Tysk kobberstik, april 1772 eller senere
Trykker: J.v.B.
Bomann-Museum Celle
BGR00779
Teksten på denne løbeseddel er særligt foragtelig, da den beskriver den grusomme henrettelse på en underholdende måde med rimede vers. Alle henrettelsens elementer førte tilbage til middelalderens vanærende straffemetoder og blev egentlig ikke længere praktiseret i det 18. århundrede. Den ydmygende ituslåning af de to dømtes våbenskjold var det samme som en udslettelse. Halshugning og partering var en gammelkendt straf for højforræderi.
Jern, træ, gravure, 1769
Stadtmuseum Halle (Saale)
Øksehovedet bærer indskriften „Soli Deo Gloria“ ( „Gud alene æren“) samt et medusahoved. Struensee blev angiveligt henrettet med denne økse. Hverken afhugningen af hånden eller hovedet lykkedes i første forsøg.