Med fødslen af kronprinsen i januar 1768 havde Caroline Mathilde fuldført sin væsentligste opgave. Dronningen gik op i sin moderrolle i en grad, der var usædvanlig for hendes stand. Hun tilbragte så megen tid som muligt med sin søn og ammede ham endda selv. I andre roller var hun mindre i overensstemmelse med sin samtids forventninger. Efter medicinsk råd fra Struensee og til glæde for sin mand, der havde en forkærlighed for det maskuline, red Caroline Mathilde i en herresadel i al offentlighed. Hun var iført herretøj, lod sig portrættere i repræsentativ uniform, gik gerne spadsereture i byen og på landet og gjorde ikke særlig meget ud af at holde sit forhold til Struensee hemmeligt. I 1700-tallets samfund, der kun langsomt var i forandring, havde man ikke forståelse for dronningens forsøg på at etablere et personligt frirum.
Blyanttegning efter et maleri af Peder Als, 1771
Bomann-Museum Celle
BGR00647
I juli 1770 bar Caroline Mathilde denne uniform i anledning af indvielsen af to faner til sit livregiment. Ved at præsentere sig sådan, og det næsten i original størrelse, brød hun et tabu.
Nils Peter Norrmann
Gouache på elfenben; guld, omkring 1770
The Royal Danish Collection
14-97
Caroline Mathilde var en dedikeret rytter og red også ud på jagt, selvom ridning som sport i det 18. århundrede ansås for en typisk mandeaktivitet. Kvinders ridning overskrævs (i herresadel) ansås som usædeligt. I det grønne ridekostume, der ses her, lod hun sig portrættere flere gange.
Kobberstik fra Johann Heinrich Zedlers „Grosses vollständiges Universal-Lexicon aller Wissenschaften und Künste“ [”Stor komplet encyklopædi over alle videnskaber og kunstarter”] (1731-54)
Reproduktion
Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg Carl von Ossietzky På Caroline Mathildes inventarliste fra tiden i Celle er der anført en „motionsmaskine“ – et „sportsapparat“ til diskret ridning væk fra offentligheden. „Hestens“ bevægelse blev frembragt af tjenere, så man kunne gøre ridelignende bevægelser i sadlen.